Årsmøde

Fælleskomitéens årsmøde

Hvert år afholder Fælleskomitéen for Israel (FKI) et årsmøde i København med deltagelse af repræsentanter for alle medlemsforeningerne (jødiske, kristne og venskabsforeninger) i FKI.

Formålet er at samles på tværs af kulturelle, politiske og religiøse forskelle og inspirere hinanden foreningerne imellem samt at udveksle erfaringer og ideer.

Årsmødet indledes normalt med et foredrag eller indlæg med et aktuelt emne.

Herefter afholdes generalforsamlingen.

Der vil være en orientering fra Fælleskomitéen og medlemsforeningerne om deres aktiviteter og afholdte arrangementer, planer for det kommende år, hvilke udfordringer de har og nyheder.

Årsmøde 2023

Årsmødet startede med et foredrag af Bent Blüdnikow og Bent Lexner om de danske jøders 400-årige historie i Danmark. Herefter gav den israelske ambassadør David Akov en orientering angående situationen i Danmark og Israel.

Henrik Chievitz blev genvalgt som formand. Andrea Uzan (de jødiske foreninger), Per Cæsar Torp (de kristne foreninger) og Otto Rühl (venskabsforeningerne) blev alle genvalgt for en ny periode.

Regeringens handlingsplan mod Antisemitisme og hvad den indebærer.

Årsmøde 2024

Årsmødet startede med en øjenvidneberetning af Max Meyer, hvor han fortalte om Hamas terrorangrebet på Israel d. 7. oktober 2023.

Henrik Chievitz blev genvalgt som formand. Filip Gravesen (de kristne foreninger) og Simon Fish (de jødiske foreninger) valgte ikke at genopstille. Nyvalgt til bestyrelsen blev Nick Hansen ICEJ (de kristne foreninger) og Yael Pharhi Gravesen (de jødiske foreninger). En tak til Filip Gravesen og Simon Fish for deres mange års arbejde i bestyrelsen. Ella Chievitz (venskabsforeningerne) blev genvalgt for en ny periode.

Fælleskomitéens primære fokus for 2024/25 vil være bekæmpelse af den stigende antisemitisme og antizionisme vi ser i Danmark. Ligeledes fokus på korrekt historisk information og korrekt nyhedsinformation omkring Israel/Gaza krigen mod terrororganisationen Hamas.